Fra Kirkeblad nr. 26 - marts-april-maj 2011
af Kirsten Fogsgaard
.
.
»Påskemorgen slukker sorgen,
slukker sorgen til evig tid,
den os har givet lyset og livet,
lyset og livet i dagning blid!«
Som præst kommer man tæt på mennesker, der har mistet. Ofte er præsten den første, de pårørende kontakter efter dødsfaldet. De praktiske ting i forbindelse med bisættelsen eller begravelsen bliver aftalt med det samme, ligesom man bliver enige om, hvornår man kan mødes til en samtale.
Det er ved denne samtale, vi kommer tæt på hinanden. For her bliver både grædt og grinet, her bliver fortalt om de mange år, man havde sammen og om sorgen og savnet, der nu river i en. Som præst samler man her ved samtalen små brikker til begravelsestalen, som både skal være personlig og bringe evangeliets trøst og håb til de efterladte. Der skal også vælges gode salmer, som siger de efterladte noget. Familien og præsten mødes igen i kirken, til begravelsen. Det er en svær dag for alle, for de nærmeste pårørende, familie og venner. Som præst håber jeg bare, at jeg nu får sagt det rigtige: det, vi har talt om, det, som betød så meget, samtidig med, at jeg håber, jeg også kan nå de sørgende med de bibeltekster, jeg har valgt til netop dette farvel. Når der er gået nogen tid efter begravelsen, følges denne oftest op af et besøg. Nu kommer den svære tid, hvor sorgen sætter sig og man skal finde vej ind i det nye forandrede liv.
Da jeg før jul ganske uventet mistede min elskede ægtefælle igennem 18 år, blev jeg selv med et kastet ud i den sorg, jeg som præst har set så mange andre sørgende være i. Der mærkede jeg, hvor sårbar og magtesløs, man er i den situation. Med ét er mit liv forandret, som enhver andens, der mister et menneske, de elsker og holder af.
Både andre menneskers nærvær og omsorg for mig og bibelcitater, salmevers og andres tanker om tab, har efter den første kaotiske tid, gjort sorgen til at bære. Jeg tænker, at sådan må det også være for andre, der har mistet.
Det er snart påske. Håbet sprænger sig vej gennem døden. Derfor kan vi holde fast ved, at:
»Påskemorgen slukker sorgen,
slukker sorgen til evig tid.«
Vil man læse om sorg og trøst, anbefaler jeg varmt bogen: »Sorg, den dybeste ære glæden kan få« af Lise Trap. Forlaget Alfa, 2010.
