Præstens korte prædiken
(7.s.e.trinitatis)
Af sognepræst Kirsten Fogsgaard
Der er forskel på et morbærfigentræ og et morbærtræ, fandt jeg ud af, da vi for et par år siden ville anlægge en bibelsk have.
Morbærfigentræet er end ikke i slægt med morbærtræet, som kan gro i Danmark. Det er ærgerligt, for jeg havde glædet mig til at få et sådant træ i haven, som Zakæus i sin tid kravlede op i.
Nuvel, Zakæus kravlede op i et morbærfigentræ, da Jesus kom til byen.
Et sådant morbærfigentræ bliver op til 10-15 meter højt, dets løv er tæt og omfangsrigt, og træet kaster derfor en god skygge. Derfor bliver det ofte plantet langs vejene. Jeg har læst mig til, at den korte, tykke stamme hurtigt deler sig i grene, hvorved de nederste grene kommer til at sidde tæt ved jorden, og det var derfor nemt for en lille mand som Zakæus at klatre op i et morbærfigentræ i vejkanten for at få et glimt af Jesus.
Zakæus var tolder, ja, endda overtolder i handelsbyen Jeriko. Han var ikke kun den slags tolder, som vi kender fra grænsen, næh, han var også skatteopkræver og den, der skulle inddrive gæld og restancer. Alene af den grund var han ikke afholdt. At han så tilmed arbejdede for den romerske besættelsesmagt, gjorde ham selvfølgelig endnu mere upopulær. Desuden var han vist ikke sen til at putte nogle af borgernes surt optjente skattekroner i egen lomme.
Vi har alle stor respekt for told og skat. Det havde de vel også dengang… men det var svært at opretholde respekten for Zakæus.
Den usle gnom, der var sig selv nærmest og gik i besættelsesmagtens tjeneste for egen vindings skyld.
Zakæus var simpelthen en led karl, folk kunne ikke lide ham – det ville vi heller ikke have kunnet. Men man lo også ad ham bag hans ryg. Overtolderen var nemlig usædvanlig lille af vækst – der var noget grinagtigt over den lille mand, der pustede sig op.
Den dag Jesus kom til Jeriko, måtte Zakæus se ham. Zakæus var nysgerrig. Måske havde han også hørt noget om, at Jesus var ven med toldere og syndere. Den kaliber Zakæus selv var af. Men fordi han var lille, kunne han jo ikke komme til det. Stillede han sig op i mængden, ville han blive klemt og trådt på og skubbet til.
Så han blæste på, hvad folk tænkte, og løb i forvejen og klatrede op i morbærfigentræet – bare for at kigge, naturligvis!
Og tænk, så sker der det helt uforudsete og chokerende:
Jesus standser op, da han får øje på manden i træet.
Og han inviterer straks sig selv hjem til middag hos ham.
Og inden Zakæus har nået at tænke igennem, om det nu er klogt af ham, er han nede af træet. Han piler hjem, sætter vin frem, skaffer festmad og byder glædesstrålende Jesus velkommen.
Folkemængden er forarget, men Zakæus er kæmpeglad. Nu er alt med et forandret – der er en, der ser på ham med kærlighedens øjne. Og denne ene er ikke hvem som helst, det er Jesus fra Nazareth. Han siger oven i købet: ”I dag er frelsen kommet til dette hus” og med disse ord kan Zakæus tage hul på et nyt liv. Lettet springer han op på bænken og erklærer højlydt, at han vil give halvdelen af sine penge til de fattige, og at han – ”hvis” han havde presset penge af nogen – vil give dem tilbage med renters rente.
Sikke en historie: Zakæus var fortabt, nu blev han fundet, da kærligheden greb ind. Hvilket glædeligt budskab, at ”Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.” De ord kan få enhver til at fryde sig og springe højt af glæde, for i grunden besøgte Jesus ikke kun Zakæus, men alle fortabte – og dermed også dig og mig. Og når kærligheden bryder ind i mit liv, og når frelsen kommer til mig, så bliver jeg både fornøjet og glad, så jeg får lyst til at dele glæden derover med andre.
