Af sognepræst Tina Salling.
I skrivende stund er butikkerne og ugebladene så småt begyndt at minde os om alle de gøremål, der er uundværlige for den perfekte jul. En masse ydre ting, som man næsten kan få stress af at skulle forsøge at leve op til.
Den tidligere biskop i Ribe, Henrik Dons Christensen, skrev i 1967 en alternativ julekalender til sin hustru, da hun var ved at segne under alle disse forventninger. Den har i mange år hjulpet mig gennem julens forventningspres.
Til hver dag er der skrevet et lille digt, som på smukkeste vis kæder den travle hverdag med arbejde og familie sammen med adventstidens forventning om det, der skal komme.
11. december:
Min elskede.
Er du begyndt at blive nervøs?
Når du det heller ikke i år?
Er børnene helt umulige?
Er din mand ugidelig? Er din dag forvirret?
Er det med ubehag, du begynder denne dag, fordi du frygter, den vil spildes med uvæsentlige ting?
Mon ikke jomfru Maria har følt, at rejsen til Betlehem var spildt?
Hun skulle jo forberede.
Men da hun holdt barnet i sine arme, var ingen forudgående dag spildt. Kan det hjælpe i dag?
12. december:
Min elskede.
I dag vil vi tænke på vore venner.
De levende og de døde.
Dem, vi svigtede, og dem, der holdt os fast.
I mørket prøves venskab.
De håndtryk, vi fik i mørket,
gav os mod på ny.
Venner er en kostelig skat.
16. december:
Min elskede.
Det er nissernes tid og englenes tid.
Urolige nisser – fredfyldte engle.
Nisser som kræver, engle som giver.
Jordbundne nisser – himmelske engle.
Nisser og engle – det er os alle.
Men du er mest engel, og jeg er mest nisse.
19. december:
Min elskede.
Vore børn ser op mod en stjerne.
Og stjernen er fjern for os, men ikke for dem.
For stjernen står over huset, og snart vil den være i stuen på træets top.
Da fylder den deres sind.
Det er himmelen, der kommer til barnet
– til os.
20. december:
Min elskede.
Det er godt, når tanken hviler i det gode:
i gode oplevelser
ved gode mennesker eller ved mennesker, når de er gode.
Man formørker sit sind ved at mindes det onde.
Derfor vil vi tænke på det, der er godt.
Det, der gi’r glæde.
Det, der gør frimodig.
Og dagen bliver god.
21. december:
Min elskede.
Nu er dagene korte, for korte til det, vi skal nå.
Hvad skal vi nå?
Snart vil vi se, at det, som er livets glæde, er ikke det, som vi nåede, men det, som nåede os.
Og dagen bliver lang
Uudtømmelig.
24. december:
Min elskede.
Nu stilner larmen.
Nu skal hænderne hvile.
Og når skumringen kommer, tændes lys, mens fred fylder sindet, og glæden varmer.
Hånd søger hånd.
Min elskede – en dag stilner larmen, hænderne hviler, og mørket kommer.
Da ser vi lyset –
med fred trods angsten
med glæden i sorgen
min hånd griber din hånd.
Guds hånd griber vor.
I ønskes alle sammen en glædelig og velsignet jul med en stor tak for de 3 måneder, vi har delt.
