Kirsten Fogsgaard, Mærkedage, Kirkeblad nr. 43 juni-aug 2015
Det har næppe undgået nogen danskers opmærksomhed, at vores dronning, Margrethe den 2., den 16. april fejrede 75-årsfødselsdag. Alle sejl var sat til, som det sig hør og bør her i landet; pressen fulgte festen, som varede i flere dage og delte den dermed med os andre:
Officiel middag på Christiansborg, morgenvækning på Fredensborg, karetkørsel i København, modtagelse på Rådhuset, folkets hyldest og alle de flotte kjoler.
I forbindelse med fødselsdagen har der naturligvis været flere pressemøder og interviews med Hendes Majestæt. Det er nu ikke disse, jeg vil gå nærmere ind på i min klumme, men nogle ord, som Dronningen sagde i sin tale ved den officielle middag på Christiansborg. Her henviste Dronningen til de skæbnesvangre dage i 1940, hvor hun blev født. Hun sagde: »Det har præget mig hele mit liv« og som hun tidligere har udtalt: »Jeg kan simpelthen ikke forstå mig selv uden de fem år, uden besættelsestiden. Den er et omdrejningspunkt i mit liv«.
En prinsessefødsel er altid noget særligt, Dronning Margrethes noget helt specielt. Hun blev født den 16. april 1940 – altså blot en uge efter den tyske besættelse. På en måde blev hun – den lille ny prinsesse – et håb, et lyspunkt, der brød ind i disse mørke tider for vores land, et symbol på optimisme. I et par dage fik danskerne andet at tænke på end den nye dagsorden med mørklægningsgardiner, beskyttelsesrum og rationeringsmærker.
Selv om Dronningen kun var et lille barn i de dage, står historien stærkt.
Som den stadig gør for mange i år, hvor vi både erindrer 75-året for besættelsen, men også fejrer 70-året for befrielsen. Der er udkommet flere bøger i anledning af disse mærkedage i april ’40 og maj ’45, ligesom der er produceret film om invasionen, bl.a. »9. april«, der beskriver de højspændte timer inden den danske kapitulation, hvor en dansk fortrop bestående og cykel- og motorcykelafdelinger sendes i felten for at bremse overmagten; en håbløs mission og en ulige kamp.
»Aldrig mere en 9. april« siger vi med en parole, der kan betyde vidt forskellige ting, heriblandt, at det aldrig må ske mere, og det er, hvad vi stadig må bede om.
9. april er en mærkedag, en tung dag, hvor vi sætter flaget på halv.
Den 4. og 5. maj er befrielsens, glædens og lysets mærkedage.
Det er stadig vigtigt at holde disse dage i hævd. For både den 9. april og den 4. og 5. maj er en del af vores fælles folkelige erindring, også for os, der ikke har oplevet eller kan huske besættelsen og befrielsen.
Mads Nielsen skrev i 1945 sangen: »Danmark Frit« eller »En lærke letted«.
Den sang er fyldt med glæde og fortrøstning for os alle. Der er i denne sang en forkyndelse af, at alt er blevet nyt, som foråret er nyt. Vi er sat i frihed, kan begynde på en frisk og gå fremtiden i møde »med klare øjne«.
»Det var en morgen som tusind andre
og ingen morgen i tusind år,
da Danmark vågned med klare øjne
til glædestimer og frimandskår,
og landet lyste fra sund til klit.
For det var forår og Danmark frit«
