Kirke / Præstens klumme / 45 - Gospel og glæde

45 - Gospel og glæde
Gospel og glæde af Kirsten Fogsgaard
Kirkeblad nr. 46, marts-april-maj 2016
 
 
Det er godt at prøve noget nyt. Det gjorde vi helt præ­cis lørdag den 16. januar, hvor vi inviterede vo­res fire konfirmandhold til en hel dag med sang. Vi var meget spændte på, hvordan det ville komme til at gå, for det kan måske nok være ret så grænseoverskridende for et ungt menneske at stille op til at skulle synge lige fra kl. 10 om formiddagen til kl. 16. Det var korleder Ulla Tølløse, der gav os idéen en gang sidste sommer, og vi to sognepræster syntes, det lød som et rigtig spændende projekt. Vi sagde med det samme »ja tak«. Dagen blev derefter lagt ind i vores årsplan, så konfirmanderne i god tid kunne afsætte tid.
 
Vi mødte ind i Stenlille og var 36 konfirmander til vores gospel-bootcamp. Vi kom hurtigt i gang med opvarmningen, som fungerede som en slags morg­engymnastik, hvor vi fik løsnet skuldre og nakke. Også stemmerne skulle »løbes i gang«, og så kastede vi os ud i det. Nogle af mine konfirmander fortalte mig dagen efter, at de til at begynde med havde tænkt, at der var meget lang tid til kl. 16.00, og de fo­re­stillede sig, at det her ville blive kedeligt. »Men det var det slet ikke! – og pludselig var tiden gået.« »Gospel er lyden af smilende læber«, stod der i en avis­overskrift for nylig. Og det er virkelig sådan: det er meget svært at være sur, når man synger gospel, og glæden ved gospel er smittende. Det er er også svært at stå stille til de iørefaldende sange, så der er be­vægelse i gruppen. Allerede i den første sang, vi øvede, »We lift our hands in the sanctuary«, skulle vi både vifte med armene, klappe og synge to-stemmigt på omkvædet. Der skulle lidt til­løb til for at få mere lyd på, men Ulla var med sit engagement rigtig god til opmuntre konfirmanderne til at synge. Vi nåede at lære 7 sange, nogle i »up-tempo«, andre mere stille som f.eks. velsignelsen.
 
Anstrengelserne mundede ud i en fantastisk koncert om eftermiddagen. Her medvirkede også kirkens organist, Jesper Fink-Jensen. Kirken var stort set fyldt af et forventningsfuldt publikum. Ud fra klapsalverne tror jeg, vi levede op til forventning­erne. Der blev sunget igennem, og jeg er sikker på, at konfirmanderne selv var meget stolte over, at det lykkedes. Nogle af konfirmanderne havde desuden en ekstra sang-overraskelse i ærmet.
 
At synge gospel giver energi og glæde. Man oplever også et dejligt fællesskab i sangen. »Gospel er lyden af smilende læber.«
 
Alt i alt blev det en herlig dag sammen med kon­firmanderne, hvor vi også havde tid til snak og hyg­ge under frokosten.
 
Så ja: det var godt at prøve noget nyt – og jeg er sikker på, at det ikke er sidste gang, vi med vores konfirmander kaster os ud i gospel og glæde. Hermed en varm tak til konfirmander, Ulla og Jesper for en stor oplevelse. Den sidste sang, vi sang (inden ekstranummeret) var en keltisk sang, en bøn for fred. Den kommer her:
 
Be’ om fred, tal om fred,
tænk på fred, arbejd’ for fred,
og Guds fred være med dig alle dage.
Klik på billedet for at se det større!
Webmaster Preben Lemann