Der er kommet 2 nye salmebogstillæg.
Det ene er »100 salmer«, som vi har anskaffet til vore kirker, det andet tillæg er »Kirkesangbogen«.
En af de salmer, der er med i samlingen »100 salmer« er den gamle keltiske velsignelse: »Må din vej gå dig i møde«, nr. 864. Salmen kan nemt læres udenad, så den kan bruges f.eks. til pilgrimsvandring. Indholdet i salmen er præget af naturbilleder, som passer godt til en vandring, hvor vind, sol og regn spiller en vigtig rolle.
I Det gamle Testamente findes der i Davids salmer en række salmer, der bærer overskriften »Valfartssang« (Salme 120-134). De står i direkte forlængelse af den store salme 119, hvor vejen ikke er en almindelig landevej, men selve livet under Guds gode styrelse.
Sådan er det også med »Må din vej gå dig i møde«.
Salmen fik mig til at tænke over veje i det hele taget. Der er veje af mange slags: grusveje, brostensbelagte veje, asfalterede veje, landeveje, hovedveje, ringveje, motorveje, sideveje, skovveje, korsveje og stier, boulevarder og alléer. Vejene kan slynge sig gennem landskabet eller være snorlige. De bringer os fra ét punkt til et andet.
Veje har betegnelser, alt efter hvor vi befinder os. Her ude på landet er vejene: veje – i større byer: gader. Jeg selv bor på Kirkebakkevej – og selv om vi har gadelys, så ville det aldrig falde os ind at kalde vejen for en gade.
Veje kan forstås i overført betydning: Hvad er der i vejen, at komme godt i vej eller at være på gale veje. At følge den slagne vej eller gå sine egne veje. Og så er der vejen som vores livsvej, vejen fra fødsel til død. Vi er undervejs på den vej, der ligger foran os, og som kan føre så mange sære steder hen.
Men stadig: Under Guds gode styrelse. »Må din vej gå dig i møde«.
Kirsten Fogsgaard
