Koncert i Kirke Flinterup Kirke
Søndag den 21. februar kl. 16.00.
»Elvis i kirken« musikalsk foredrag med sanger Karsten Holm og pianist Christian Spillemose.
Elvis Presley er mest kendt for rock'n roll og de på hans tid vovede hoftesving. Men Elvis var et troende menneske og havde en særlig passion for gospelsange, som han sang ofte og gerne med stor indlevelse og nærvær. Det er denne side af Elvis, som afdækkes på smagfuld vis i det musikalske foredrag.
Karsten Holm er konservatorieuddannet operasanger, men har sunget Elvis og rock´n roll, fra han var ganske ung.
Koncerten er en afvekslende rejse mellem de store ballader som »Stand by me« og de swingende numre som »Walk dem golden stairs«. Karsten Holm synger sangene med stor indlevelse og glimt i øjet.