Fra kirkeblad nr. 24 - september 2010
Af sognepræst Maria Hjort
I dette nummer af kirkebladet fortsætter vi temaet om de fire evangelister, og denne gang er det Johannesevangeliet, vi vil se på.
Johannes evangelium skiller sig ud fra de andre tre på flere forskellige måder.
Han har mange historier, som de andre ikke har, og hans stil er mere poetisk end de andres konkrete beskrivelser.
Johannes indleder sit evangelium med den meget kendte sætning: »I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud c..« Det er Kristus, der bliver kaldt for Ordet, og han har således fra begyndelsen en guddommelig oprindelse.
Johannes sætter sit stof i en anden rækkefølge end de tre andre evangelister, og han har historier, som ingen af de andre har. De vigtigste er: Brylluppet i Kana, samtalen med Nikodemus, den samaritanske kvinde ved brønden, helbredelsen af embedsmandens søn, den lamme ved Betesda dam og Lazarus opvækkelse.
Johannes har ikke den traditionelle nadverberetning, hvor Jesus bryder brødet skærtorsdag – men har i stedet fodvaskningen – hvor han vasker sine disciples fødder inden sin egen død.
Hos Johannes taler Jesus meget om sig selv og sit forhold til faderen, hvor de andre lader Jesus tale om Gud og hans rige. På den måde er Johannes blevet opfattet som et mere spirituelt evangelium, hvor der beskrives en vandring, vi mennesker kan gå for at nå til erkendelse af Gud.
I det lys passer det meget godt, at forskningen mener, at Johannes kan være påvirket at gnosticismen (gnosis = erkendelse), som var en filosofisk bevægelse på Jesu tid.
Sproget i evangeliet har en stor lighed med sproget i Dødehavsrullerne, som man fandt i 1947 ved Qumran. Disse skriftruller tilhørte et religiøst folk, der levede en klosteragtig tilværelse.
I tråd med det har Johannes evangelium et helt særligt ord om Helligånden, som bliver kaldt for Talsmanden. Talsmanden, der er Jesu ånd, som ledsager hans menighed efter hans død og opstandelse: Talsmanden skal vejlede til sandheden.
Dette lyder lidt som en moderne mystik eller tilgang til evangeliet via meditation.
I Johannes evangelium finder vi også alle de særlige »jeg–er« ord, som Jesus siger: – Jeg er lyset, jeg er døren, jeg er vejen, jeg er brødet, det levende vand m.m.
Johannes evangelium blev i øvrigt sat højest af både Luther og vores egen Grundtvig.
Symbolet som følger evangeliet er en ørn, der svæver på himlen – ligeledes svæver den poetiske stil og den lidt mystiske og lidt tågede tale om Faderens og Sønnens forhold til hinanden.
Evangeliet taler særligt om Jesu herliggørelse eller ophøjelse – Som ørnen der svæver.
5 af søndagene i dette kirkeblad er dagens tekst et udsnit fra Johannesevangeliet.
Vi skal høre om Betesda, Lazarus, vintræet, kaldelsen af disciplene og om faderen og sønnens forhold, inden det bliver 1. søndag i advent.
