Kirke / Arrangementer / Afholdte arrangementer / "Guds lille klovn"

"Guds lille klovn"

Familieforestilling i Kirke Flinterup Kirke
 
Søndag den 26. oktober 2014 kl. 14.00
 
 
Glem alle myter om den mørke middelalder og tag med gruppen GIOIA på en rejse tilbage til 1300-tallets Italien. Historien om den lille middelalderdreng Alfredo, der blev Italiens bedste jonglør, bliver fortalt på rim og vers, vekslende med den tids iørefaldende musik arrangeret for blokfløjte og percussion.
 
Historien er gendigtet af Johannes Møllehave efter Tomie de Paolos' vidunderlige børnebog: "Guds lille klovn". De tre musikere træder ind og ud af historien på skift, og musikken gør det hele til en fængslende totaloplevelse. En kædedans for alle deltagere afslutter forestillingen på festligste vis.
 
Medvirkende: Karina Agerbo, blokfløjte, og Mie Korp Sloth, orgel, er begge klassisk uddannede musikere. Tira Skamby, percussion, har udviklet sine færdigheder bl.a. på Cuba, i Ghana og i Brasilien hos førende eksperter.
 
Menighedsrådet sørger for lidt mundgodt både til børn og voksne.
Webmaster Preben Lemann