|
|
|
|
|
|
18. september 2020
Resultat af valgforsamling og mulighed for udløsning af afstemningsvalg
På valgforsamling i Kirke Flinterup Sogn (7341) tirsdag d. 15. september 2020 blev følgende valgt til menighedsrådet:
- Morten Carlsen
- Kirsten Carlsen
- Laila Grube
- Lærke Christensen
- Gitte Toftegaard
Som stedfortræder (suppleant) til menighedsrådet blev følgende valgt:
- Martin Steenvinkel Johansen
Der kan senest tirsdag den 13. oktober 2020 indgives en kandidatliste. Dermed udløses afstemningsvalg.
Der skal til menighedsrådet i Kirke Flinterup Sogn vælges 5 medlemmer. 5 stillere skal underskrive kandidatlisten.
Kandidatlisten skal udarbejdes på en af Kirkeministeriet godkendt blanket, jf. § 10 i cirkulære om afstemningsvalg ved valg til menighedsråd, og skal afleveres hos formand for menighedsrådet:
Morten Carlsen
Flinterupvej 12
4180 Sorø
dyrhave@tdcspace.dk
enten e-mail eller brev senest d. 13. oktober 2020.
Menighedsrådets funktionsperiode er fra 1. søndag i advent 2020 til sidste søndag i kirkeåret 2024.
Ovenstående erstatter ikke Kirkeministeriets "Cirkulære om orienteringsmøde og valgforsamling", der er det gældende lovgrundlag.
Kirke Flinterup menighedsråd
Valgbestyrelsen
|
|
|
|
|
|
|
|
|
sommeren 2020
Menighedsrådsvalg i september
Den 15. september er der valg til menighedsrådene, og dermed er det din chance for at få medindflydelse på, hvordan din lokale kirke skal være, og hvad den skal bruge penge på.
Hvis du interesserer du dig for gudstjenesten, kirkens ungdomsarbejde, tilbud til ældre, sangcafé, koncerter, kirkeblad, hjemmeside eller booking af foredragsholdere og kunstnere, så vær med den 15. september.
Hvis du interesserer dig for de gamle bygninger, kirkegårdens indretning, vedligeholdelse af bygninger eller forhold for kirkens ansatte, så vær med den 15. september.
Det er din mulighed for at skabe fornyelse. For at bære en gammel tradition videre og for at kunne deltage i et lokalt arbejde, der har rødder tilbage til den tidligste kristendom i landet.
De fire menighedsråd i Munke Bjergby, Kirke Flinterup, Stenmagle og Stenlille administrer årligt et beløb på tilsammen cirka 4,6 millioner kr. De fleste af midlerne er bundet til faste omkostninger, især løn og bygninger, men en del bruges til formål, som menighedsrådene i høj grad er med til at bestemme.
Den 15. september er der møder i vores 4 lokale sogne, hvor man kan stille op eller stemme om pladser til menighedsrådene. Hvis der mod forventning efterfølgende ikke indleveres andre lister, vil det være listen fra denne aften, der bestemmer de næste 4 års sammensætning af menighedsrådene.
Valgmøder den 15. september
- Kirke Flinterup, kl. 18.30, konfirmandstuen i Munke Bjergby præstegård
- Munke Bjergby, kl. 20.00, konfirmandstuen i Munke Bjergby præstegård
- Stenlille, kl. 19.00, sognegården i Stenlille
- Stenmagle, kl. 19.00, sognegården i Stenlille
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Menighedsrådsvalg
I år, 2020, er der menighedsrådsvalg tirsdag den 15. september.
Derfor indkalder menighedsrådet ved Flinterup Kirke til orienterende møde
tirsdag den 9. juni kl. 17.30-19.00 i konfirmandstuen i præstegården i Munke Bjergby. (Kirkebakkevej 26, 4190 Munke Bjergby)
På mødet vil vi fortælle om menighedsrådets arbejde i de sidste 4 år samt sige noget om de kommende opgaver, ønsker, visioner og ideer.
Vi vil orientere om, hvordan valget afholdes samt om opstilling af kandidater.
Er du interesseret i at stille op, så håber vi at se dig til mødet den 9. juni.
Som medlem af menighedsrådet kan du være med til at byde gode vilkår for Folkekirkens liv og vækst.
Velkommen til orienteringsmøde.
Med venlig hilsen
Menighedsrådet i Kirke Flinterup
|
|
|
|
|
|
|
|
|
18. maj 2020
Vi kan mødes til gudstjeneste igen.
Der er gudstjeneste Kristi Himmelfartsdag kl. 9.00
Ifølge de retningslinjer, der nu er kommet fra Kirkeministeriet,
må vi holde gudstjeneste med deltagerantal iflg. opmåling af kirken.
I Flinterup må vi være 18 kirkegængere + frivillige + personale.
I menighedsrådet har vi aftalt, at der endnu ikke er nadver,
indtil vi finder den rette form.
Kirkekaffen springer vi også over.
Men vi er samlet – på behørig afstand – i vores smukke kirke, synger salmer, hører tekster og prædiken, bekender vores tro og beder en bøn.
Velkommen til gudstjeneste.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
16. maj 2020
Seneste nyt, lørdag eftermiddag den 16. maj:
På mandag den 18. maj genåbner vores kirker. Det glæder vi os meget til efter 9 lange ugers lukning af kirkebygningen. Vi venter endnu på de overordnede retningslinjer for og en mere detaljeret vejledning for genåbningen. Disse forventes udmeldt fra Kirkeministeriet i morgen søndag. Så vi må væbne os med tålmodighed lidt endnu.
Dog er der stor sandsynlighed for, at vi kan holde gudstjenester på torsdag, Kristi Himmelfartsdag – dog med de begrænsninger, der allerede gælder i forhold til deltagerantal i forbindelse med bisættelser/begravelser.
Ifølge gudstjenestelisten er der højmesse kl. 10.30 i Munke Bjergby Kirke; her skulle Munke Bjergby Koret have medvirket, med det kan desværre ikke lade sig gøre. Vi håber i stedet, at koret vil medvirke ved en gudstjeneste til efteråret.
Vi lægger også en gudstjeneste i Kirke Flinterup på torsdag kl. 9.00. Denne er ikke omtalt i gudstjenestelisten, så del gerne oplysningen med andre. Det lader også til, at kirkerne kan stå åbne for besøg/personlig andagt.
Så snart der er nyt, vender jeg tilbage:
Indtil vi ses igen:
”Må din vej gå dig i møde,
og må vinden være dig en ven,
og må solen varme blidt din kind,
og må regnen vande mildt din jord,
indtil vi ses igen,
må Gud holde, holde dig sin hånd” (Keltisk velsignelse)
Kærlig hilsen
jeres sognepræst Kirsten
(Se også Folkekirkens hjemmeside: folkekirken.dk)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hilsen fra præsten 7. maj
Store Bededag
For efterhånden en del år siden har Store Bededag skiftet karakter fra en stille dag til bøn og eftertanke til ”den store konfirmationsdag”. Sådan er det også hos os.
Vi holder altid konfirmation i Kirke Flinterup Kirke denne dag. Dannebrog vajer i vinden med den blå forårshimmel som baggrund. Kirken er pyntet med ny-udsprungne bøgegrene, det summer af snak og spændt forventning i kirken, mens konfirmanderne i deres fine tøj og jeg mødes i graverens kontor et kvarter før gudstjenesten.
De er spændte de unge, og præsten med. Når kirkeklokken begynder at ringe, går vi sammen hen til kirken. Når bedeslagene lyder, åbner kirketjeneren døren, orglet bruser, alle rejser sig for at tage imod konfirmanderne. Vi går ind i samlet trop med sommerfugle i maven og smil på læben.
Sådan er det ikke i år. På grund af Covid19 er konfirmationerne udsat til slutningen af au-gust. Både konfirmander og forældre har taget dette med stor forståelse, og vi glæder os til at holde konfirmation lørdag den 29. august for 3 konfirmander i Kirke Flinterup.
Vi kan ikke mødes til konfirmation Store Bededag. Vi kan heller ikke mødes til gudstjeneste i det hele taget. Derfor kan vi måske i stedet hver især tage Store Bededags oprindelige ”idé” til os: at bruge dagen til ro, bøn, eftertanke.
Vi længes alle efter vores normale dagligdag og ser frem til at høre nyt om åbning af landet.
Vi håber så meget, at vi får mulighed for at komme i kirke igen; at have en stille stund på kirkebænken, lytte til evangeliet, synge salmer. Der er forhandlinger i gang på nuværende tidspunkt, og vi må vente tålmodigt.
Aftenen før Store Bededag var det skik i gamle dage i København, at ”gå på volden”, sådan som Poul Martin Møller digter om det i sangen: ”Grøn er vårens hæk” (1819). (Højskole-sangbogen nr. 287). Det var et yndet tidsfordriv for borgerne i den indeklemte by at spadsere på voldenes stier. Digteren har et særligt øje for ”de hulde piger små” – der er forår og forelskelse i luften – og derfor er det ”tungt, man skal gå hjem alene”. Vi føler med ham.
Store Bededags aften er det skik at spise varme hveder. Fra kirkeklokken ringede aftenen før Store Bededag skulle man faste og ikke arbejde. Det betød, at bagerne ikke kunne levere friskbagt brød på bededagen. Derfor bagte de hvedeknopper aftenen før, som folk kunne spise lune eller varme op dagen efter. Som mange gør det den dag i dag.
Så i år kan vi bruge Store Bededag ifølge dens oprindelige mening:
Til ro, overvejelse og bøn.
Måske med disse ord:
”Herre, vi søger dig, når natten er lang
og angsten dyb som mørket.
Vi søger dig,
og du kommer til os på morgenrødens vinger.
Vi ved ikke altid,
hvad vi skal bede om,
men du giver os, hvad vi behøver.
Vi takker dig,
fordi du fylder vores liv med gode gaver.”
(Fra ”Gudstjenestens bønner 1”)
Med ønsket om en fredfyldt helligdag.
Pas godt på jer selv og hinanden.
Kærlig hilsen
jeres præst
Kirsten
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1. maj 2020
OBS: Klokkering en time mandag den 4. maj kl. 20-21!
Det er de første dage af maj måned, 2020. Vi er stadig ”bundet” af konsekvenserne af Coro-navirus. Samtidig længes vi mere og mere utålmodigt efter vores normale dagligdag, hvor vi kan mødes med vore kære, familie og venner, lade livsglæden og fællesskabet udfolde sig i frihed – og komme på arbejde og i skole igen!
I år er det 75 år siden Danmarks befrielse.
Budskabet lød den 4. maj 1945 om aftenen, helt præcist kl. 20.35, hvor det blev meddelt, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig.
Fem års tysk besættelse var slut. Befrielsesbudskabet udløste stor glæde og begejstring landet over. Folk strømmede ud på gaderne og fejrede befrielsen, rev mørklægningsgardinerne ned og tændte lys i vinduerne. Selve kapitulationen trådte i kraft den 5. maj kl. 8.00.
I anledning af jubilæumsåret var der i år planlagt en række arrangementer landet over. Alle disse er blevet aflyst på grund af Coronakrisen. Mange steder, som også her hos os, skulle der have været sunget ”Alsang”, som en markering af befrielsesdagene og en manifestation af den frihed, vi sætter så højt. Paradoksalt nok er vi i denne tid ”bundet”; vores frihed er indskrænket, ikke som følge af et totalitært regime, men altså af en ondartet virus, som vi-ser, hvor udsatte og sårbare, vi er i et moderne samfund 2020.
Når vi på mandag, den 4. maj, sætter lys i vinduerne, så er det primært for at mindes befrielsesdagen, samtidig er vores lys også i denne tid et udtryk for, at vi ikke vil, at de mørke kræfter skal få overtaget. Vi samles om lyset med fremtiden for øje. Vi takker for vores lands befrielse, og samtidig beder vi for fred i vores nutid, og vilje til fællesskab og samarbejde i disse svære tider. Og vi beder om lys og håb for fremtiden samt overvindelse af Co-rona.
En sang, vi særligt holder af at synge i forbindelse med befrielsen er ”En lærke letted”, digtet af Mads Nielsen med overskriften. ”Danmark frit”. Lærken er i vores danske sangskat et symbol på forårets komme og dermed glæden og håbet. ”Det var en morgen som tusind andre, og ingen morgen i tusind år”, læs og genlæs, syng selv sangen, hør den.
Den står som nr. 514 i Højskolesangbogen.
”De tusind tårne tog til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang”, står der i vers 1.
Mandag aften, 4. maj, vil vi også høre klokkers klang.
Ved befrielsen ringede kirkeklokkerne en hel time – det samme gør vi denne aften til minde for dem, der faldt, i taknemmelighed for dem, der kæmpede og ikke mindst som en hilsen til os om, at vi også i denne tid, hvor vi er ”bundet” har lys og frihed forude.
”Frihedens lysdøgn” er en ny sang, digtet til befrielsen:
Sidste vers lyder sådan:
”Frihed er alt, selve livet.
Med brændpunkt i tryghed og fred.
Og husk: Tag den aldrig for givet.
Det er som med stor kærlighed!
Sæt bloklys i vinduets karme.
Et minde får liv gennem dig,
et minde om tidsånd og varme
og frihedens lysdøgn i maj.”
Pas godt på jer selv og hinanden.
Kærlig hilsen
jeres præst Kirsten
|
|
|
|
|
|
|
|
|
23. april 2020
Vi længes alle efter normale tider. Men vi må vente tålmodigt. I ventetiden kan vi bl.a. synge morgensang med Phillip Faber hver dag kl. 9.00 på DR1.Det er vi rigtig mange, der glæder os over.
Der bliver sunget fra Højskolesangbogen, men også fra andre samlinger. Tirsdagen er udnævnt til sange fra filmens verden, og om onsdagen er den ene af sangene en børnesang. Som nu i dag, hvor Johanne havde ønsket sangen om ”Puff” – ”for hele børnehaven kan lide den”. Phillip Faber var særligt glad for dette ønske, for han havde sunget sangen som barn – barndommen lå en del år tilbage!
Sangen om ”Puff” hørte ikke min barndom til, men i mødet med KFUK-spejderne i mit første embede i Flintholm Kirke, var det en sang, der blev sunget ofte. Sangen handler om barndom og fantasi, om leg og om at være ubekymret, om magi og livs-udfoldelse. Om frihed og glæde. Alt det, vi savner lige nu, både børn og voksne.
Sangen er tankevækkende: Den minder os voksne om at bruge fantasien, og når Puff svinger sig op under himlen, er sangen et afbræk fra den virkelige verden, et afbræk, som vi har brug for i disse tider.
”Puff” er også en sørgelig sang. For når vi lægger barndommen bag os, så bliver Puff, den magiske drage, ladt alene tilbage i fantasiens verden. Så bliver vi så voksne og kloge i os selv, at vi mister evnen til at undres og tage imod ligesom et lille barn, som det siges i Holger Lissners kollekt til 1.s. e. Helligtrekonger. Måske giver ”Puff” os et lille skub i en anden retning. Sådan så vi får evnen til og glæden ved at se og lytte og gå på opdagelse i vores forunderlige verden.
For selv om vi i denne tid er lukket inde og ladt alene, så har vi jo ønsket om at komme ud, synge med Puff, ja ligefrem lette og danse med Puff i sommervinden.
Forhåbentlig varer det ikke så længe – og forhåbentlig kan vi dermed finde livsmod og glæde frem igen.
Indtil da må vi holde ud og holde afstand.
Puff den magiske drage
(Tekst: Per Borgsten / Melodi: Peter Yarrow)
Puff, hvor kan man finde drager som dig
du ligger på en klippeø
og venter kun på mig.
Du kan li at lege, du var min ven
men kære Puff, vi kommer aldrig til at lege igen
Puff, da jeg var lille, red jeg på dig
jeg sad på halen, stor og bred
du svømmede med mig
Alle sænker flaget, hilser på dig
vi fandt en skat med sølv og guld - og delte du og jeg
Puff, vi sad på stranden, solen gik ned
en havskildpadde gemmer sine
æg et hemmeligt sted
Tropevinden suser, natten bliver sort
vi føler begge to vi sidder nær ved lykkens port
Puff, på vores rejse så vi et slot
hvor prinser og prinsesser boede
Nej, hvor var det flot
Kongen og hans dronning gav mig en ring
men ringen var en tryllering - nu er den ingenting
Puff, du er alene, alt er forbi
for drager lever tusind år,
hvor er min fantasi
Du kan li´at lege, du var min ven
men kære Puff, jeg blir jo aldrig som et barn igen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
11. april 2020
Påsken er den kristne kirkes største højtid. Selv om vores kirker står aflåst og tomme i denne tid, så lyder påskebudskabet ufortrødent: at Kristus er opstanden, og som sådan overvinder døden og mørket – også for os. Påsken forkynder håb om, at der er liv på den anden side, evigt liv.
I disse tider kan vi vove at tolke og se påsken sådan, at der også er håb om, at livet og glæden vender tilbage til en verden, som for tiden ramt af coronapandemi med sygdom, død og store bekymringer til følge.
Vi har et håb om, at der igen – trods alt det, der truer - kan ”åbnes” for livsudfoldelse, langsomt, nænsomt, vel vidende, at verden og livet aldrig bliver det samme igen. Men noget nyt vil spire frem, som det sker, når det indtørrede, brune løg, der blev lagt i jorden en efterårsdag, titter frem i foråret af jorden med små grønne spidser. Påskeliljerne, der med deres gule trompeter, trutter en forårssang for os om nyt liv.
En af de påskesalmer, jeg holder meget af, er Grundtvigs: ”Påskeblomst, hvad vil du her?” (Salmebogen nr. 236) I 1817 skrev Grundtvig et digt ”Paaskelillien”, som i dramatisk form skildrer Jesu opstandelse, sådan som den opleves af de romerske soldater ved graven natten til påskemorgen. Den dramatiske episode indrammes af en poetisk prolog og epilog; af dem er salmen sammensat og digtet.
Før Grundtvigs sang om påskeliljen, var blomsten ringeagtet, en ”bondeblomst”, der hverken havde ”rosens duft” eller ”liljens sølverblade”, ja, den blev undertiden regnet for ukrudt, som mælkebøtten i dag. Men Grundtvig ”ophøjer” påskeliljen. På-skeblomsten, påskeliljen bliver en budbringer, der melder om vår, og ”at livet springer frem med påskedagen”.
Dette budskab bliver også os til del, sådan som Grundtvig opdager det, når han i salmens vers 5 skriver: ”Påskeblomst! en dråbe stærk, drak jeg af dit gule bæger, og som ved et undervæk, den mig hæver, vederkvæger.” Grundtvig føler sig løftet af påskeliljens budskab. ”Ja, jeg ved, du siger sandt: ”Frelseren stod op af døde”.
På samme måde forkynder påskeliljen opstandelse og håb for os.
Hermed ønsker jeg jer alle en glædelig påske.
Kærlig hilsen jeres præst Kirsten
Foto af påskeliljer fra præstegårdshaven i Munke Bjergby.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
8. april 2020
Skærtorsdag
På min rejse sidste år til Israel, besøgte vi en del af de mange hellige steder i Jerusalem og fik historien ”helt ind under huden”.
Også ”Coenaculum”, stedet for den sidste nadver, var en del af vores tur rundt i Jerusalem. Der var ikke meget at se på stedet, og rummet krævede, at fantasien kom i spil. Og på trods af det ret intetsigende rum og de mange turisters mumlen og fotografering, så kunne man godt mærke historien og man tænker, er dette sted ”Ovensalen”, som Jesu disciple på hans opfordring havde fundet til at holde påskemåltid ?
I Markusevangeliet fortælles det, hvordan Jesu disciple spørger ham om, hvor han vil have, at de skal gå hen og forberede påskemåltidet til ham. Og han svarer: ”Gå ind i byen, så vil I møde en mand, som bærer på en vandkrukke. Følg efter ham, og dér, hvor han går ind, skal I sige til husets ejer: ”Mesteren siger: Hvor er der et rum til mig, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple? Så vil han vise jer et stort rum ovenpå, gjort klar med hynder, og dér skal I forberede det til os.” Og disciplene fandt det sådan, som Jesus havde sagt.
”Ovensalen”, her holdt de påskemåltid, her indstiftede Jesus nadveren med de ord, som lyder hver søndag i kirken ved altergangen, hvor vi modtager brød og vin, Jesu legeme og blod. På den måde får vi del i Jesu frelsergerning for os: At vi ikke skal klare alting selv. At vi kan lægge vores liv, vores bekymringer, vores død over til ham. Jesus er nærværende i ord, i brød og vin.
I denne tid kan vi ikke holde nadver sammen.
Kan vi gøre det hver for sig i fællesskab?
”Kristus er for alle givet,
vil for alle være livet,
alle byder han sig hel,
vil med sig os fast forene,
han er vinstok, vi er grene
og har alle i ham del” ( Salmebogen nr. 458, v. 4)
Kærlig hilsen jeres sognepræst Kirsten.
Husk, I er hjerteligt velkomne til at kontakte mig på mail eller ringe.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3. april 2020
På vandring mod påske. Palmesøndag.
”Se, hvor nu Jesus træder
hen til den morderstad,
enddog man ham bereder
så grumt et blodebad”
sådan lyder første vers af Kingos evangeliesalme (nr. 176 i salmebogen) til Palmesøndags 1. tekstrække over Jesu indtog i Jerusalem (Mattæus 21,1-9). I ”Salmehåndbog” skriver Jørgen Kjærgaard følgende om salmen:
”Med begyndelsesordet ”Se!” fører salmen den nutidigt syngende lige ind i Palme-søndagsoptoget. De indledende vers skildrer og tolker den skikkelse, der rider frem. Med den gentagne præsentation: ”Her er han…” rider Jesus ud af Bibelhistorien og direkte ind på livet af den, der synger salmen. Derfor bliver den afsluttende bøn og hyldest til en aktuel, nutidig henvendelse, hvorved salmen i sig selv skaber gudstje-neste”.
Det er interessant, at han skriver dette: Salmen skaber gudstjeneste – gør Kristus nærværende: ”han rider direkte ind på livet af den, der synger salmen”; det er altså gudstjeneste, også selv om vi nu sidder hver for sig og synger salmen Palmesøndag.
Vi er med i følget omkring Jesus og hans disciple, der er på vej til Jerusalem for at fejre påske. Vi stopper op i Betfage ved Oliebjerget, hvor Jesus sender to disciple afsted til landsbyen. Der finder de et æsel og dets føl, og de løsner dem. Og hvis nu ejeren tænker: Hvad sker der her ? – så svarer de, at ”Herren har brug for dem”. Disciplene kommer med æslet og føllet, og lægger deres kapper på dem. Derefter rider Jesus ind i Jerusalem, hvor han bliver modtaget som en konge; folkeskaren breder deres kapper ud på vejen og skærer grenene af træerne og strør dem på vejen. Vi er med i flokken, som ”er til tak bered”.
Jerusalem er en livlig og fascinerende by. Den gamle bydel er omgivet af en stor bymur og opdelt i fire kvarterer: det kristne, det armenske, det muslimske og det jødiske.
Der er syv porte i muren i dag. Men egentlig er der én mere, Den Gyldne Port. Den ligger over for Oliebjerget. Jøderne mener, at når Messias kommer, vil han ride ind i byen gennem denne port. Porten har været muret til siden 1541. For nogle har villet sikre, at Messias ikke kan komme ind i byen!
Måske er det Den Gyldne Port, Jesus rider ind ad. Som et tegn på, at han er den ventede Messias og frelser. Han kom før porten blev muret til!
Vi er med til at modtage ham ”Jeg gerne mine klæder vil for dig lægge ned” – ”jeg bær´ og mine palmer”, synger vi i Kingos salme.
Vi er med i historien, og vi tror, at han er Guds søn, som kommer til os med fred og guddommelig kærlighed. Ikke kun når det går godt, men langt snarere i svære tider som nu, hvor vi har allermest brug for Guds nærvær.
Så er han lige her hos os og bærer med på al vor smerte.
Som vi synger:
”Her er han, som vil løse
hver syndebunden træl;
Her er han, som vil øse
trøst i hver bange sjæl.”
”Her er han, som vil favne
dig med sin kærlighed;
her er han, som vil gavne
dig med sin blodig sved.” (Nr. 176, v. 4 og 5)
Ikke alene formår salmen at gøre os ”samtidige” med Jesus, men den formidler også trøst og håb, som vi om noget har brug for i disse tider.
Fred og alt godt.
Med ønsket om en glædelig Palmesøndag.
Kærlig hilsen
jeres sognepræst
Kirsten
Foto fra Jerusalems bymur med ”Den gyldne port” samt relief på en mur på ”Via Dolorosa”
|
|
|
|
|
|
|
|
|
2. april 2020
”Påske vi holde
alle vide vegne,
varme og kolde,
lune himmel-egne,
samtlig berømme som bedst
opstandelsens fest!”
sådan lyder første vers af en gammel påskehymne fra det 11. århundrede i Grundtvigs gendigtning (Salmebogens nr. 231).
Det har været et ønske for mange at kunne fejre påske med gudstjeneste i kirken.
Onsdag den 1. april forlød det endda, at kirkerne åbnedes i påsken, hvis det kunne gøres på en forsvarlig måde. Allerede dagen efter udtrykte dog et flertal af landets biskopper i et møde med kirkeminister Joy Mogensen, at folkekirken ønskede at stå last og brast med resten af samfundet også i forhold til genåbning.
Altså: kirkebygningerne forbliver fortsat lukkede, og vi må i år fejre påsken på anden vis:
Sammen – men hver for sig.
”Påske vi holde, alle vide vegne”. Det gør vi så, og som sognepræst Christian Roar Pedersen fra Hals og Hou sogne skriver: ”I år er kirkens budskab at blive hjemme”, – selv om det gør rigtig ondt på mange af os ikke at kunne samles i en festligt pyntet kirke med påskeliljer og grønne grene.
Men der er så meget andet, vi kan: Vi kan bruge tid på refleksion og læsning af påskeevangeliet f.eks. fra den nye Bibel 2020. Vi kan synge påskesalmer, høre stor og flot påskemusik, vi kan lytte til andagter og gudstjenester på de sociale medier.
Selv om vi ikke kan samles i kirken, bliver det under alle omstændigheder påske og vi kan ”holde påske alle vide vegne”. Og så tilslutter jeg mig sognepræsten fra Hals og Hous sogne, når han kommer med følgende forslag: (kommentar i Kristeligt Dagblad):
”Hver søndag er jo en fejring af opstandelsen. Derfor må det kunne lade sig gøre, at vi fejrer påskedag i alle landets kirker første gang dørene åbnes igen. Med ekstra musik, påskesalmer og stor opstandelse. Det vil være en smuk gestus og have betydning for rigtig mange.”
Til den tid vil jeg glæde mig til, at vi skal synge: ”Nu ringer alle klokker mod sky” og en anden af mine yndlingssalmer: ”Påskeblomst, hvad vil du her”.
Sognepræst Christian Roar Pedersen skriver som det sidste:
”Ligesom når familien ikke kan samles til jul og i stedet samles til senere fejring, skal den kristne familie i krisestiden udskyde den fysiske fejring af påske, indtil faren er drevet over.
I mellemtiden kan vi samles herhjemme i bøn for vores land, de syge, de svage, de udsatte og det sundhedspersonale, som står midt i prøvelserne.”
Det er smerteligt, vi ikke kan samles i kirken til påskegudstjeneste, men påske bliver det under alle omstændigheder – lad os samles – på afstand om det glædelige budskab: Kristus er opstanden.
Men inden da skal vi følges fra Palmesøndag – igennem ”Den stille uge”, ”Skærtorsdag og Langfredag over påskelørdag til Påskedag.
Fred og alt godt.
Kærlig hilsen fra jeres sognepræst
Kirsten Fogsgaard
Foto fra en påskepyntet kirke – til god erindring.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
28. marts 2020
Nu er det endelig forår, selv om nattetemperaturerne er under frysepunktet. Påskeliljerne knejser med deres gule trompeter, der er fuglesang og grøde i jorden.
Trods frygten for coronavirus og al vores angst og mange spørgsmål, så gør solen og forårets komme noget godt ved os.
Giver os håb om at der må være udvej i denne krise, selv om det ser svært ud lige nu.
På søndag er det Mariæ Bebudelsesdag.
Et håb, et løfte dukker op i denne verden.
Evangelierne fortæller hvordan.
På en ganske almindelig hverdag, i en ganske almindelig by, i et ganske almindeligt hus, kommer englen Gabriel på besøg hos Maria.
Englen bebuder hende at hun skal blive med barn – og at dette barn skulle hun give navnet Jesus, Guds søn.
Dermed: Guds søn blev menneske - det gjorde han for at være ”på lige fod med os”.
Være der, hvor vi er.
- ”Nu sænker Gud sit ansigt over jorden,
det store hjerte banker ganske stille….”
Sådan begynder Tove Ditlevsen et digt, som hun kalder ”Forårsnat”.
Gud bøjer sit ansigt og ser ned på jorden, ned på menneskenes verden.
Han kysser dyrene og børnene, der sover.
Han græder over vågne, kolde sjæle, skriver hun videre.
Oppefra ser Gud ned på alt det, der vrimler på jorden.
I hans blik er der en kærlighed, som favner det hele.
Både det, som er svøbt i tryghed og det, eller måske især den, der vender og drejer sig uroligt i natten.
”Gud ser nedad. Hans blik søger altid mod
dybet, for at finde og løfte den svage.”
For mig at se giver disse ord stor trøst og er Mariæ Bebudelse for mig og håber, det er sådan også for jer.
”Mariæ Bebudelsesdag: Nu sænker Gud sin ansigt over jorden.”
Alle gode tanker til jer alle.
Kærlig hilsen
fra jeres sognepræst Kirsten Fogsgaard
Foto fra Bebudelseskirken i Nazareth - 2019
|
|
|
|
|
|
|
|
|
22. marts 2020
En hilsen fra præsten
I efteråret 2019 var jeg i Israel, på vandring ”i Jesu fodspor”. Vi besøgte Jerusalem, gik ad Via Dolorosa sammen med mængder af pilgrimme fra alverdens lande. Det var før Coronavirus, og man gik uden bekymring rundt i byens smalle gader og i basaren.
Det var ikke kun Jerusalem, vi besøgte. Vi var også ved Det Døde Hav, Jordanfloden, Jesu dåbssted. Vi opholdt os nogle dage i Tiberias ved Geneserath sø. Her, hvor Jesus så ofte færdedes sammen med sine disciple. I Tabga, nord for søen, var der nylige udgravninger af en by med huse, gader og synagoge tilbage fra det første århundrede. Vi tog sandalerne af, for at mærke historien i fodsålerne.
På Geneserath sø sejler der både, bygget som bådene på Jesu tid – dog med den forskel, at de har motor! Vi fik lejlighed til at sejle på søen – en dag med høj sol og spejlblankt vand. Bådføreren stoppede motoren, og båden lå nu og vuggede ganske stille.
Det var anderledes engang, hvor disciplene var alene ude på søen. Jesus var blevet tilbage oppe i bjergene for at bede. Det var blevet aften, de kæmpede med at komme frem, for de havde vinden imod. Disciplene var bange, bange for at båden skulle synke. Da kom Jesus gående på vandet. De troede først, det var et spøgelse, og de blev endnu mere skrækslagne. Men Jesus sagde til dem: ”Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!”.
De ord ”vær frimodige, frygt ikke” lyder også til os i denne tid, hvor vi kæmper og er angste for det, der sker. Er bange for, at vi går under. Men evangeliets budskab er, at vi ikke er alene i denne situation, Jesus Kristus er med os, han bærer med på alt det svære, vi skal igennem. Han er hos os – vi kan bede til ham, og han hører os. Vi må ikke give op, men sætte al vor lid til ham, som giver os håbet som en redningskrans.
Om ham står der i nr. 457 i salmebogen:
”Du, som gik foran os
helt ned i angstens dyb,
hjælp os at finde dig,
Herre, i mørket”.
Kærlig hilsen
Sognepræst Kirsten Fogsgaard
Foto fra Genesath sø med sol.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
18. marts 2020
I aftes, den 17. marts holdt vores dronning en tale til nationen i anledning af coronavirus. Hun indledte med at omtale den alvorlige situation, vi befinder os i – ikke kun her i Danmark. Vi deler skæbne med resten af Europa, ja hele verden. Vi er urolige og bekymrede, for vores virkelighed og hverdag er vendt på hovedet og dagligdagen sat i stå. Det er skræmmende og uvirkeligt, sagde dronningen.
Ja, sådan oplever vi alle det. Vi er dybt bekymrede. Meget er lukket ned – også vore kirker. Det er uendelig trist, at vi ikke kan komme til det hus, hvor vi ellers kan hente trøst og mod i bibeltekster, bøn og salmesang.
Vi må finde andre måder.
Her vil jeg gerne dele en bøn med jer, som er skrevet af forfatter og pastor emeritus Johannes Værge. Bønnen stod at læse i Kristeligt Dagblad lørdag den 14. marts.
En bøn i virussens tid
Jesus Kristus, vores bror!
Da du trådte frem iblandt
os mennesker,
var det med ordene ”frygt ikke!”.
Og du sagde: ”I skal ikke bekymre jer!”.
Men din styrke,
et som du var med din himmelske Far,
har vi små mennesker ikke.
Så vi rammes af bekymring,
når en ny sygdom bryder hverdagen op;
og vi mærker frygt,
fordi vi kender til mennesker,
som den nye virus særligt vil true;
dem tænker vi på,
dem beder vi for.
Og vi beder for os selv:
Lad din ånd virke i os,
give os ro,
låne os glimt af din styrke,
så vi kan leve opmærksomt
med hinanden,
hensynsfuldt og hjælpsomt.
Hjælp os at hvile i dit nærvær,
virke i din kærlighed,
den du lader alt udstråle fra
til tro og håb.
Amen.
Selv om det ikke er muligt at komme til gudstjeneste, kan man lytte til morgenandagten på P2 og DR2 kl. 8.05. Søndag sendes der højmesse på P1 kl. 10.03 fra Københavns Domkirke.
Kærlig hilsen
Sognepræst Kirsten Fogsgaard
|
|
|
|
|
|
|
|
|
14. marts 2020
Det er en meget vanskelig situation, der er opstået i hele verden på grund af corona-virus. Her i Danmark har myndighederne besluttet at lukke landet ned for at dæmpe spredningen af virus. Der er en lang række forholdsregler, vi som borgere i landet skal følge. Først og fremmest er det vigtigt, at vi står sammen – på afstand! – og hjælper hinanden.
Også kirkerne er blevet lukket ned i en periode (der kan dog stadig holdes bisættelse/begravelse med forskellige restriktioner). Ifølge biskoppernes vejledning er alle gudstjenester aflyst, indtil videre i de kommende 14 dage.
Det er ellers i en krise, som denne, at vi har særligt brug for at komme i kirke for at høre evangeliets ord til trøst og opbyggelse. I stedet må vi derhjemme – som man har gjort i århundreder – finde Bibelen og salmebogen frem.
I Den Danske Salmebog finder vi ikke alene 791 salmer, under temaer som menneskelivet, modgang og håb, forsagelse og kamp, tro, trøst og fred, men salmebogen indeholder også en bønnebog med daglige morgen- og aftenbønner, samt bønner til forskellige livssituationer, f.eks. ”Ved et vendepunkt i livet”, ”Når kræfterne svigter” eller ”når jeg er bange og alene med angsten”. Der er også en række bibelord til ”opmuntring og trøst”, både fra Det gamle og Det nye Testamente.
Salmebogen er vitterlig en rig kilde at øse af, og vi kan sagtens genkende vores egne tanker, bekymringer, sorger og glæder i salmerne, hvad enten de er digtet af de gamle salmedigtere som Kingo, Brorson, Grundtvig og Ingemann eller af nyere salme-digtere som Holger Lissner og Lisbeth Smedegaard Andersen.
Salmerne forkynder, ”når i den største nød, vi stå og vide ej hvorhen at gå” (DDS 639), at vi kan søge tilflugt hos Gud og lægge vor angst over til ham i troen på, at han med os i alt, hvad der sker.
Det ligger der stor tryghed og fortrøstning i for ængstede hjerter.
Fra Bønnebogen læser jeg: ”Gud er vor tilflugt og styrke, altid at finde som hjælp i trængsler” (Davids salme 46,2).
Pas godt på jer selv og hinanden.
I er altid velkomne til at kontakte mig på telefon, 57 80 71 16, for en samtale.
Venlig hilsen
Kirsten Fogsgaard, sognepræst
|
|
|
|
|
|
|
|
