Kirke / Korset i kapellet

Korset i kapellet

korset i kapelletDet hele startede med et formiddagsmøde om udsmykning i kapellet hos næstformand Laila Grube. Kirkeværge Søren Wiberg og jeg som formand for menighedsrådet Eduard Rasmussen deltog på mødet. Vi drøftede, hvad vi skulle sætte i stedet for en defekt Kristus figur, foråret 2005.

Jeg foreslog et kors. Er det ikke lidt for kedeligt, spurgte Laila! Men et kors behøver vel ikke at være kedeligt, og medens vi drøftede dette, lavede jeg en skitse til et kors. Vi blev enige om at det var sådan det skulle se ud. Nu skulle det bare udføres.

Vi kontaktede Jørgen Pedersen HJ-Design i Ugerløse. Jørgen var straks med på ideen, vi skal bare have en arbejdstegning, sagde han!

Hvem kunne lave det? Da jeg kender Chris Jensen smedeværksted i Stenmagle, spurgte jeg ham, om det kunne lade sig gøre.

Vi kan da prøve, som sagt så gjort. På tegnestuen blev fremstillet en arbejdstegning i fuld størrelse til Jørgen Pedersen.

Vi i menighedsrådet kender Jørgen Pedersen, da vi har fået fremstillet 2 smukke 7 armede lysestager til vort kapel, som også bruges i kirken af og til!

På en forårsdag i 2006 blev korset indviet i kapellet, hvor menighedsrådets smed og graver var til stede. Korset er i poleret stål med messingplade i centrum som fremhæver korset og selve korset er buet og ikke som et traditionelt kors, men asymetrisk afskåret

Vi har siden fået fremstillet 2 lysestager i miniudgave af korset til levende lys, som også hænger i vort kapel.

Korset har givet inspiration til smykkefremstilling hos guldsmeden i Nyrup Tage Hansen som har overdraget forretningen til sin datter Anne Birte Hansen, der nu laver en miniudgave eller flere ud fra Flinterup korset som model.

kors og lyskors som lysestage
Webmaster Preben Lemann